Du skal bruge:
Til dejen...
2,5 dl lunken soyamælk
25 g gær eller et halvt brev tørgær
400 - 450 g hvedemel
150 g margarine
Til vaniljecremen...
Et brev dr Ōetker vaniljecreme
4 dl soyamælk
Til remoncen...
100 g margarine
50 g sukker
75 g mandler
Til glasuren...
100 g flormelis
1 spsk vand
(1 spsk kakaopulver, hvis du ønsker kakaoglasur)
Du gør sådan her:
Oplæs sukker, salt og gær i soyamælken.
Ælt melet i. Dejen skal være lidt klæbrig, uden at klistre til fingrene.
Sæt dejen på køl i 30 min.
Rul dejen ud til et rektankel på 20x40 cm (brug evt en smule mel, hvis dejen klistrer til kagerulle og underlag)
Smør margarine på 2/3 af dejen. Fold herefter den usmurte del af dejen indover midten, og derefter den anden smurte side indover midten. Sæt dejen på køl i 30 min.
Dejen rulles ud og foldes som før. 30 min på køl...og gentag. Altså endnu engang rulle ud og folde.
Lav remoncen ved at male mandlerne til en grov mel, og røre dem sammen med sukker og margarine.
Lav cremen ved at piske cremepulver og soyamælk sammen.
Dejen rulles ud, og halvdelen placeres i et fad, og smøres med halvdelen af remoncen og kagecremen. Den anden halvdel af dejen smøres med remonce, og rulles sammen til en pølse, som skæres i skiver på 1,5 - 2 cm. Placer sneglene ovenpå kagecremen med 1 cm mellemrum.
Læg et klæde over kagen, og lad den hæve lunt i en time.
Bag i 25 - 30 min ved 220 grader.
Køles helt ned, før du laver glasur, og kommer den på kagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar