Caffe d'orzo er kornkaffe, lavet på byg. Den stammer fra Italien, og har været brugt I tider, hvor der ikke har været adgang til kaffe; på samme måde som vi i Danmark har brugt cikorie.
Jeg har fået en spand byg, så det var selvfølgelig én af de ting der skulle prøves! Jeg har ristet bygkerner i en sautepande. De skal være næsten sorte som ristede kaffebønner. Det tog meget lang tid, men resultatet er vanvittigt lækkert! Der er klart kaffesmag med en snert af chokolade. Det bliver ikke sidste gang jeg laver det, men næste gang vil jeg nok prøve at riste kernerne over bål eller på brændeovnen.
De ristede kerner skal stå et par dage, og så er de klar til brug. Jeg maler dem i en lille blender, og brygger kaffen som normalt.
Jeg finder at én tsk bygpulver til én dl væske, passer til mine smagsløg. Men prøv dig frem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar