torsdag den 6. april 2023

Skærtorsdagssuppe

I dag er det skærtorsdag, og så skal jeg selvfølgelig have skærtorsdagssuppe. I gamle dage spiste man skærtorsdagssuppe på denne dag, og den skulle indeholde mindst 9 forskellige urter. Det var vigtigt, for at sikre så mange vitaminer som muligt. Det var tiltrængt efter en lang vinter med begrænset adgang til frisk grønt. Skærtorsdagssuppen skulle sikre folk godt helbred resten af året, og det alene synes jeg er en god grund til at sætte en portion skærtorsdagssuppe over til aften.

Til min suppe har jeg samlet rød tvetand, ramsløg, hyrdetaske, løgkarse, burre, brændenælde, mælkebøtteblade, fuglegræs  og skvalderkål. Jeg vil pynte den med bellis og kronbladene fra en enkelt mælkebøtte. Til min glæde fandt jeg nogle rapsplanter i min græsplæne. Vildfarne frø er helt almindeligt, når bonden tilsår sine markér, men jeg klager ikke. De unge rapsplanter smager som asparges, og dem vil jeg stege med lidt timian.

Suppen laves ved at stege lid svitse lidt hakket løg og hvidløg. Derefter puttes alle dine sankede urter ved, og steges. Jeg tilsætter 1 liter vand og en boullionterning, og lader det hele koge ved svag varme. Derefter blendes suppen, og jeg tilsætter et par kartofler skåret ud i helt små tern. Når kartoflerne er møre, er suppen klar.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar