tirsdag den 31. januar 2023

Fastelavnsboller

Det er snart tid til Fastelavnsboller, så i skal naturligvis have en opskrift på nogle gode nogle, som er nemme at lave.

Du skal bruge:
1,25 dl lunken soyamælk
En spsk citronsaft
25 g gær
30 g sukker
400 g hvedemel
200 g plantemargarine
Valgfrit fyld. Jeg brugte:
40 g Dr Öetker vaniljecremepulver
1,5 dl soyamælk
Hindbærmarmelade

Du gør sådan her:
Bland mælk og citronsaft i en skål, og lad det stå et øjeblik.

Lav imens vaniljecremen. Bland pulver og soyamælk, rør godt rundt, og lad det stå.
Kom sukker og halvdelen af hvedemelet i mælken, og rør godt rundt.

Tilsæt resten af melet samt margarinen, og ælt indtil dejen har samlet sig, og er smidig.
Hæld dejen ud på en flade, som er drysset med en smule mel. Rul dejen ud til et rektangel på ca 30x40 cm. Skær dejen ud i 12 firkanter.

Nu kan du vælge at lave åbne eller lukkede fastelavnsboller.

Lukkede: Kom en tsk vaniljecreme samt en tsk hindbærmarmelade på midten af hver firkant, og luk dem, ved at samle alle 4 hjørner. Klem kanterne sammen, så fyldet ikke kan flyde ud under bagningen.

Åbne: Fold alle 4 hjørner af dejen ind mod midten. Tryk lidt på midten af dejen, så der er en fordybning til fyldet. Kom en tsk vaniljecreme samt en tsk hindbærmarmelade på hver.


Nu skal dine fastelavnsboller hæve i 45 min.
Forbarm ovnen til 225°, og bag fastelavnsbollerne i 10 min.

Lad dem køle ned, og pynt evt med glasur.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar