Har du stadig agernmel, eller har du brugt det hele til kakao? Ellers kan du prøve at lave disse scones. Du kan jo servere dem med agernkakao!
Du skal bruge:
200 g hvedemel
75 g agernmel
35 g sukker
1 spsk bagepulver
En knivspids salt
100 g plantemargarine
1,75 dl soyamælk med vanilje
25 g hakkede valnødder
Du gør sådan her:
Bland alle tørre ingredienser.
Rør margarinen i. Det bliver smuldret.
Put soyamælk i, og saml dejen med hænderne.
Vend dejen ud på en rullemåtte/bagepapir/egnet underlag.
Fold dejen 1/3 over sig selv fra begge sider, så den er i 3 lag.
Drys lidt mel, og rul ud igen. Dejen skal ca have størrelse som et ark A4 papir.
Skær ud til 8 scones.
Bag i 12 min ved 225 grader.
Lad dine scones køle af på en bagerist.
![]() |
| Jeg kan godt lide mine efterårsscones med Coop plantemargarine og dadelsirup. |


Ingen kommentarer:
Send en kommentar