Kløver

 Jeg har i min barndom brugt adskellige timer på at lede efter firkløvere i en græsplæne. De skulle bringe held, og hvilket barn drømmer ikke om held i overflod? Jeg nåede at fylde 30 år, før det lykkedes mig at finde et firkløver. Idag ved jeg godt, at det er gammel overtro, at firkløveret skulle bringe held, men derfor kan jeg stadig godt føle mig lidt heldig, når jeg i kløvertæppet skimter et firkløver.

Der vokser omkring 300 kløverarter i Danmark, og de er alle spiselige. De mest kendte er hvidkløver og rødkløver. Hvidkløver er hjemmehørende her i landet, mens rødkløver menes at stamme fra Mellemøsten.
Hele planten er spiselig, og den er rig på protein.

Blomsterne kan pynte på en salat.
Bladene og rødderne kan stuves.
Blomsterne kan tørres til te.
Tørrede blomster, frø og frøstande kan males til mel.

Bellis/tusindfryd

Har du hørt, at tusindfryd ikke hører hjemme her på jorden? Det siges at den voksede på Himlens enge.

En dag hvor Himmelporten ved en fejl stod åben, løb nogle små djævlebørn ind og rev blomsterne op, og løb bort med dem. De smed dem rundt omkring, og nogle landede på Himlens hvælving  hvor de blev til stjerner. Men nogle af dem faldt ned på jorden, og her voksede de videre, og det er derfor vi har tusindfryd i vores græsplæner.

Jeg ved ikke hvor gammel historien er, men jeg synes at den er virkelig sød.

Bellis er spiselig. Både blomster, stilke og blade kan spises. Den kan spises rå I salater og sandwiches. Jeg synes at smagen minder lidt om en frisk gulerod. Den er fint pynt, den kan også syltes og bruges til te.

Sursyltede Bellis som tilbehør:

Fyld et sylteglas med tusindfryd. Kog en lage af:

1 dl eddike og 1 dl vand.

2-3 spsk sukker

2 peberkorn.

Hæld den kogende varme lage over blomsterne. De er spiseklar, allerede når de er kølet helt ned, men bliver bedre at at stå et par dage.

Da jeg var barn, lærte min mor mig at lave kranse af tusindfryd til håret.